Velkommen hos tandlægerne i Viborg

Du og dit barn er altid velkomne.

I Viborg Kommune kan børn og unge – indtil de fylder 18 år – gå gratis til tandlæge på en af disse tandklinikker. Børn bliver automatisk indkaldt til undersøgelse i 3 års alderen.

En god oplevelse

Det er vigtigt, at dit barn bliver glad for at gå til tandlæge. Det første møde med tandlægen kan få afgørende betydning. Derfor bruger vi god tid til stille og roligt at vænne dit barn til at gå til tandlæge, og vi vil gøre vores til, at det skal være en god og positiv oplevelse hver gang. Mange børn vænner sig hurtigt til tandlægebesøg – for andre tager det længere tid. Derfor er der ved hvert besøg ro og tid til at vurdere barnets reaktion, hvor vi respekterer barnets grænser.

Målet er sunde tænder

Tandklinikkerne samarbejder først og fremmest med jer som forældre, men også med sundhedsplejersker, dagplejere, daginstitutioner, skoler m.v. Sammen når vi målet!

Frit tandlægevalg fra 1. januar 2018

Der er nu igen indført frit tandlægevalg for børn under 16 år mod en egenbetaling på 35% af udgifterne. Læs mere her.